Behandlinger

Forebyggelse og eftersyn

Tandlægehuset Harlev består af et team af tandlæger og tandplejere, som i fællesskab rådgiver dig om, hvordan du bedst holder dine tænder og dit tandkød i orden. Ved et tandeftersyn rådgiver vi om den eventuelle videre tandbevarende behandling.


Det kan være nødvendigt at tage røntgenfotos for at kunne opdage eventuel caries under gamle fyldninger og i mellemrummene. Endvidere bruger vi billederne til at fastslå kæbeknoglens sundhed, feks. om der eventuelt er udvikling af parodontose. Har vi mistanke om en rodbetændelse, tager vi også røntgenfotos.


I forbindelse med et tandeftersyn foretager vi for det meste en tandrensning og eventuelt en parodontosebehandling, hvis det er nødvendigt.

Blegning

Hvis dine tænder er blevet misfarvede, kan blegning være en

mulig behandling. Blegning af tænder, når de rette forhold er til

stede, kan være en god løsning, idet et eventuelt alternativ ofte

er et større indgreb i form af krone- eller facadebehandling. Der

findes forskellige metoder til blegning.

 

Klinikblegning

 

Denne behandling foregår på klinikken, og hvis dine tænder er

meget misfarvede, er én behandling ikke altid nok. Metoden er meget

hurtig og skånsom. Allerede efter 4-5 dage kan du igen spise og

drikke produkter med mørke farver.

 

Klinikstyret skinneblegning

 

Behandlingen påbegyndes på klinikken og fortsættes derhjemme - med

løbende kontrol hos os. Blegeproduktet lægges i en

specialfremstillet skinne, som passer netop til dine tænder. Denne

metode er en mere effektiv men stadig en skånsom måde at blege

tænderne på. De fremstillede skinner kan bruges igen, hvis du

senere vil gentage eller opfriske blegningen.

Sølv til plast

Sundhedsstyrelsen besluttede i 2008, at det kun er plast, som er tilladt som fyldningsmateriale i tænder. Det betyder at sølvamalgan, som ellers har været brugt i mange år, ikke længere må anvendes.

 

Plastfyldningen binder sig kemisk til tanden, og er derved "tandbesparende", da det kun er nødvendigt at fjerne det væv, som er angrebet af caries.

 

Det er meget vigtigt at få kontrolleret og eventuelt udskiftet de gamle sølvfyldninger, da de kan forårsage skader på tanden i form af revner eller frakturer, som kan føre til tandrodsbetændelse.

Implantater

Et implantat erstatter en eller flere af dine mistede tænder. Implantatbehandling er en meget skånsom behandling, og behandlingen involverer ikke de andre tænder i mundhulen.

 

Et implantat er en kunstig rod, som indsættes i kæbeknoglen. Et implantat kan erstatte en enkelt tand, fungere under en bro eller stabilisere en aftagelig protese.

 

Rigtig mange har stor glæde af implantater til at fastholde en helprotese, specielt i underkæben.

Parodontose

Parodontose er en langsomt fremskridende kronisk betinget

betændelsessygdom. Den starter som en tandkødsbetændelse og

udvikler sig ved, at kæbeknoglen omkring tandrødderne trækker sig

tilbage, og tandkødslommen bliver dybere. Nu kan bakterier og

tandsten trænge endnu dybere ned og tilstanden forværres. Opdages

og behandles parodontosen i tide, har vi gode muligheder for at

stoppe den. Dog kan allerede nedbrudte knogle ikke vokse ud igen.

Derfor er det så vigtigt at få parodontose behandlet i tide!

 

Sygdommen skal hele tiden holdes under kontrol, og der må ikke

slækkes på mundhygiejnen, ellers blusser parodontosen op igen.

Behandling af parodontose foregår i tæt samarbejde mellem tandlægen

og tandplejeren. Tandplejeren holder kontrol med udviklingen. Hun

fjerner tandsten og belægninger samt instruerer dig i, hvordan du

bedst udfører din tandpleje derhjemme.

 

Sukkersyge kan forværre parodontose. Omvendt kan en ubehandlet

parodontose forværre din sukkersyge.

 

Læs også artiklen om parodontose, diabetes og blodpropper - artikel Jyllands Posten

Kroner og broer

Vi anbefaler, at man laver en krone, når der mangler så meget af en tand, at en fyldning ikke kan holde. En krone forstærker og beskytter din tand, så du undgår, at resten af tanden knækker. I værste fald kan en tand knække helt ned i roden, og så opstår der risiko for, at tanden dør. Derfor er det vigtigt, at få lavet kronen i god tid.

 

Kronen kan også dække eventuelle misfarvninger af tanden. Med en krone har vi også mulighed for at ændre tændernes form, for eksempel ved slidskader, eller for at lukke mellemrum mellem tænderne.

 

Mangler du en enkel tand eller flere, kan den eller de erstattes med en bro. Broen sidder fast, og kan ikke tages ud, og broen føles ganske som dine egne tænder.

 

En krone eller bro kan laves i forskellige udgaver, såsom guld, metal/keramik og ren porcelæn.

Proteser

En protese er en erstatning for manglende tænder. Vi laver både

hel- og delproteser.

 

Så vidt muligt tilstræber vi altid at bevare så mange tænder som

muligt, men i de tilfælde hvor alle tænder mangler i over- eller

underkæben, kan der laves en helprotese.

 

Såfremt det er muligt at bevare blot to af dine tænder, kan der

fremstilles en delprotese. Protesen kan fastsættes via tryklåse, så

den kommer til at sidde helt fast. Hvis de tilbageblivende tænder

ikke er egnede til at fastholde protesen, kan man indsætte

implantater med tryklåse, som derved holder protesen effektivt

fast.

En protese er lavet af let materiale, og den kan tages ud af munden. Protesen skal jævnligt kontrolleres af tandlægen eller tandplejeren for at

sikre sig, at den passer optimalt.

 

Visdomstænder

Visdomstænderne kommer som regel frem i 17-20 års alderen. Kommer de ikke frem, tager vi et røntgenbillede for at sikre os, at de ikke giver anledning til problemer i kæben.

 

Visdomstænderne giver ofte kun problemer i de tilfælde, hvor de er delvist frembrudt. Generne viser sig ved ømhed, smerte og hævelse, og forsætter ubehaget, vælger vi ofte at fjerne tanden. I nogle tilfælde kan nabotanden også være i fare, og udfra den betragtning kan vi også vælge at fjerne visdomstanden.

 

Heldigvis er der også mange som aldrig får problemer med deres visdomstænder, blot man sørger for en grundig mundhygiejne.